Sjov nytårsleg - ny tradition
Sat på siden 30-12-2008
I de sidste mange år har min mand og jeg (og børnene, da de boede hjemme) leget en speciel nytårsleg. Den er blevet til fast tradition. Måske kan den inspirere dig til noget lignende?
Du bestemmer selv, hvor længe du vil have legen skal vare.
Legen går ud på, at hvert familiemedlem skal fortælle om deres valg af:
- årets bedste indenlandske film
- årets bedste udenlandske film
- årets bedste indlandske sang/musikstykke
- årets bedste udenlandske sang/musikstykke
... med andre ord: Hvad har været årets bedste for dig?
Vi plejer også at have mandlige skuespiller (indenlandsk/udenlandsk for de fleste af de følgende ting også), kvindelige skuespiller, musikgruppe, sanger/sangerinde, oplevelse, bog, forfatter osv. osv.
Hvis du skriver svarene ned (det er dog ikke nødvendigt), kan det være sjovt at se tilbage på år senere.
Og med disse ord vil jeg benytte lejligheden til at ønske dig
Godt Nytår!
Britt Malka
|


